DGI skal være til for foreningerne

Af Søren Møller, formand for DGI

Det er de frivillige, der er rygraden i idrætsforeningerne i Danmark. Derfor er det også bekymrende, når der er problemer med at skaffe frivillige – lige fra trænere og instruktører til ledere. Men spørgsmålet er, om der er lige så stor grund til at bekymre sig, hvis vi i DGI på lands- og landsdelsniveau kan registrere et fald i antallet af frivillige.

Det er ellers budskabet fra Bjarne Ibsen, der som forsker kritiserer DGI for at gøre for lidt for at tiltrække og fastholde de frivillige kræfter inden for organisationen. I hans øjne er vi blevet en stadigt mere professionaliseret organisation, der har mere travlt med at sætte sig mål og tækkes det offentliges forventninger end at lytte til, hvad de frivillige har af ønsker og forestillinger til deres engagement.

”Derved har man reduceret de frivillige til at være en engageret, respekteret og højt berømmet, men sekundær arbejdskraft,” lyder det blandt andet fra Ibsen i artiklen ”Frivillige vil ikke være billige arbejdsheste” på side 10-11 i denne udgave af Udspil.

Demokrati

Jeg er enig med Bjarne Ibsen i, at de frivillige skal have indflydelse; men jeg er ikke enig i, at vi i DGI kører de frivillige ud på et meningsløst sidespor som en ”sekundær arbejdskraft” uden taletid i organisationen.

Vi skal som organisation sætte os strategiske mål for, hvad vi egentlig vil – både i forhold til de værdier, vi vil arbejde med, og i forhold til, hvordan vi kan få omsat værdierne til virkelighedens verden via aktiviteter. Og målene bliver besluttet demokratisk på DGI’s årsmøde af de frivillige og folkevalgte efter forudgående involvering og debat. De bliver ikke vedtaget hen over hovedet på nogen, som Bjarne Ibsen antyder mere eller mindre direkte.

Baggrunden for de seneres års udvikling i DGI – og den succes, som vi har haft - har ikke noget at gøre med at tækkes det offentliges forventninger. Vi har i stedet haft stort fokus på at kunne give foreningerne – medlemmerne – hvad de har brug for og efterspørger. Da vi for nogle år siden konstaterede, at hele 46 procent af vores medlemsforeninger slet ikke brugte os til noget, mente vi i hvert fald, at det var forkert – at langt flere foreninger skulle bruge os aktivt. Der var kritik af kvaliteten af DGI’s tilbud; der var for mange kiks og aflysninger. Travle frivillige i lokalforeningerne vil have tilbud, der virker.

Analyse

Det har ført til, at vi har ændret på strukturen og sagsgangen i organisationen, og vi er godt på vej til at kunne sige i 2010, at to-tredjedele af medlemmerne aktivt gør brug af vores tilbud. Vores tiltag med foreningsfitness og DGI-huse & haller er udsprunget af vores analyse af, hvad der giver mening ved køkkenbordene hos familien Danmark, frem for hvad regeringen måtte mene. Ja, vi har faktisk oplevet nogen forbeholdenhed fra den side.

I DGI giver vi plads til, at alle kan blive hørt. De frivillige i DGI på lands- og landsdelsniveau kan nemlig give deres mening og holdning til kende samt forsøge at påvirke den retning, som organisationen skal gå på årsmøder og i andre demokratiske fora. Men som frivillig skal man også være forpligtet på helheden, og det dur ikke, at man i frivillighedens navn påberåber sig ret til at være selvbestaltet. I dagens Danmark møder foreningerne ikke frem og stemmer andre ind, hvis de er utilfredse; de holder bare op med at bruge tilbuddene.

Frivillige

Antallet af frivillige på lands- og landsdelsniveau - altså i DGI som organisation – er nødvendigvis ikke det vigtigste parameter for DGI. Her er det langt vigtigere, at vi fokuserer på, hvordan vi som organisation optimerer vores tilbud til og kontakt med medlemsforeningerne. Og hvis en ny struktur viser, at vi leverer det med lidt færre frivillige, så kunne de jo lægge kræfterne i lokalforeningerne i stedet for.

Dermed ikke være sagt, at jeg går ind for, at der skal være færre frivillige i DGI – tværtimod vil jeg have så mange som muligt til at lægge deres tid og energi i organisationen. Men det holder ikke som et mål i sig selv. DGI er til for lokalforeningerne og de frivillige her – ikke for os selv.